En gennemgribende forandring af lokalaftaler

Virksomheden fortæller

Virksomheden fortæller, at der er arbejdet meget med lokalaftaler, skifteholdsplaner mv., og at alt er trimmet og tæt på optimalt. DI har hjulpet en del, og har sikret overensstemmelse med Industriens Overenskomst.

Ansvaret for overenskomst og lokalaftaler var i HR. Ved gennemgangen vidste det sig hurtigt, at lokalaftalerne ikke tjente virksomheden ret godt, og havde en betydelig negativ indvirken på den overordnede performance. HR havde lavet en masse aftaler med medarbejderne, der virkelig kostede mange penge i driften – det var de bare ikke klar over. HR’s store fokus på medarbejdertrivsel, havde betydet, at det at drive en sund og rentabel virksomhed, var gledet lidt i baggrunden. Virksomheden havde ca. 185 timelønnede og produktion 24/7.

Har du brug for rådgivning

Udfordringer

  • Ujævn bemanding fra dag til dag
  • Unødvendigt lange overlap for at få normtiderne til at passe
  • Weekendhold (2 x 12 timer) med store kulturelle udfordringer til følge
  • Indirekte tid (IDL) tæt på 30%
  • Forskel på løn og genetillæg mellem faglærte og ufaglærte for at udføre samme arbejde
  • Betalte pauser på nogle skift

Resultat

  • Ny lønstruktur – ingen urimeligheder, lige løn for lige arbejde
  • Ny arbejdsplan – ingen weekendhold og jævn bemanding
  • Stor lønstigning til alle (5-25%)
  • 16 % reduktion på lønbudgettet
  • 15 % færre medarbejdere
  • Ingen konflikt eller strejker i en ellers svær proces
  • Forbedret bundlinje
  • Forbedret forhandlingsmiljø
  • Forbedret rekrutteringskraft
Skal vi tage en snak?

Opsumering

Det var en længere proces, hvor implementeringerne skete gradvist, og hvor det var meget svært at få overbevist medarbejderne om, at det også var det bedste for dem på den lange bane. Der var flere skift i tillidsrepræsentanter undervejs, da det tog tid for organisationen at acceptere behovet for forandringerne. Ledelsen påtog sig et enormt kommunikationsarbejde og stillede op til alt den frustration, der kom frem i processen. Men det var værd at vente på, for resultaterne var virkelig fantastiske, og samarbejdet mellem TR og ledelse har været fremragende lige siden.