Jeg hjælper dig, der har brug for en high-level analyse af rammerne for en produktionsvirksomhed. Du er måske administrerende direktør, produktionschef, ledende medarbejder i en kapitalfond eller anden majoritetsejer, og har brug for at få lagt et grundlag for en markant forbedring eller en turnaround.
Er rammerne på plads? Jeg vurderer, om de vigtigste funktioner, f.eks. drift, kvalitet, digitalisering, finans og ledelse er kompetente, arbejder tidssvarende, og har det rette talent. Du får et overblik, og et forslag til indsats og prioritering, så du hurtigt kan igangsætte de rette tiltag og skabe resultater.
Produktionsvirksomheder vokser som reglen fra en lille ”garagevirksomhed” til en stor professionel drift, og der er nogle faser virksomheden skal igennem, før den lille puppe forvandler sig til en smuk sommerfugl. Måske kender du frustrationen over, at vigtig viden bor i hovedet på enkeltpersoner, at organisationsdiagrammet er tegnet ud fra hvad enkeltindivider har lyst eller evne til at arbejde med, eller at åbenlyst vigtige opgaver ikke rigtig bliver løftet? Få hjælp til at skabe overblikket, så du kan fokusere på at eksekvere.
I organisationsanalysen trækker jeg på mine mere end 20 års erfaring fra produktionsledelse. Jeg vurderer virksomhedens vigtigste funktioner, processer og værdistrømme, og der skabes overblik over muligheder, styrker og svagheder i organisationen. Jeg laver selvfølgelig et tilpasset forløb, når du har fortalt mig indgåede om problemstillingerne, men typisk vil det være nok at fokusere på følgende:
Arbejdet gennemføres som et intensivt forløb ved at gennemgå eksisterende dokumentation og processer og afholde interviews med et større antal medarbejdere. Afslutningsvis udarbejder jeg en rapport over forløbet med vurdering af potentialer samt forslag til aktiviteter på kort og lang bane.